Privacy Policy

Salgs- og

leveringsbetingelser

Bilfolie ApS 1. januar 2021

1. TILBUD OG AFTALER

1.1. Tilbud er bindende for leverandøren i 14 dage fra tilbuddets

dato at regne.

1.2. Aftalen er indgået når bestillerens accept er modtaget af

leverandøren. I tilfælde, hvor bestilleren ikke afgiver udtrykkelig

accept, er aftalen indgået, når leverandøren har afgivet

ordrebekræftelse af en modtaget bestilling.

2. PRIS

2.1. Alle priser er i DKK, ekskl. moms.

2.2. Alle priser er afgivet på grundlag af det på datoen for afgivelse

af tilbud eller ordrebekræftelse gældende niveau for lønninger,

materialepriser og øvrige omkostninger.

2.2.1. Har bestilleren anmodet leverandøren om at udarbejde

skitser, layout, rentegning, tekstforslag, prøvetryk, m.m., er

leverandøren berettiget til at få dette arbejde betalt.

2.2.2. Såfremt der i tiden frem til leverancens gennemførelse er

indtrådt stigninger i lønninger, materialepriser, offentlige afgifter

eller i øvrige omkostninger, er leverandøren berettiget til at regulere

prisen med sådanne dokumenterede stigninger.

2.2.3. Såfremt der i tiden frem til leverancens gennemførelse er

indtrådt fald i lønninger, materialepriser, offentlige afgifter eller i

øvrige omkostninger, er bestilleren berettiget til at kræve prisen

reguleret med sådanne dokumenterede fald.

2.2.4. Priser i fremmed valuta er baseret på den på tilbuds- eller

ordrebekræftelsesdatoen gældende valuta i danske kroner.

Leverandøren forbeholder sig ret til ved kursændringer før betaling

at ændre prisen tilsvarende.

2.3. Ud over den tilbudte eller aftalte pris er leverandøren berettiget

til at kræve betaling for:

2.3.1. Arbejde, der påløber som følge af, at det grundmateriale,

bestilleren har givet leverandøren, viser sig at være ufuldstændigt,

uegnet eller mangelfuldt, eller der foretages rettelser i det leverede

materiale, efter at arbejdet er påbegyndt.

2.3.2. Overarbejde eller andre foranstaltninger, som aftales med

bestilleren efter aftalens indgåelse.

2.4. Alle priser er beregnet for levering fra leverandørens

forretningslokale. Omkostninger til transport ud over pladsens

grænser og til transportforsikring herfor betales af bestilleren ud

over den aftalte pris. Jf. pkt. 4.3.

2.5. Ønsker bestilleren, og påtager leverandøren sig at opbevare

færdigt arbejde eller ejendom, som ikke er leverandørens, betaler

bestilleren vederlag herfor ud over den aftalte pris.

2.6. Alle priser som angår grafisk produktion, opkræves et

miljøtillæg på 2,75% af den samlede fakturasum, dog højst kr.

595,00 pr. faktura.

3. MONTERING

3.1 Montering af skilte, butiksfacader og – eller nedgravning/

støbning af skilte – er ekskl. den nævnte pris, hvis ikke andet er

skrevet i tilbuddet / prisoverslaget.

3.2 Ved montering af biler eller andet køretøj forventes det, at

kunden har ren gjort køretøjet udvendig. Gebyr tillægges for

rengøring hvis ikke andet er aftalt.

3.3 Vi tillader os at tillægge gebyr for ventetid.

4. LEVERING

4.1. Med de i pkt. 4.2. nævnte forbehold finder levering sted på den

med bestilleren aftalte tid. Er ingen sådan leveringstid aftalt, finder

levering sted når leverandørens arbejde er færdigt.

4.2. Forsinkes eller forhindres levering på grund af nogen af de i

pkt. 9.1. nævnte omstændigheder eller bestillerens handling eller

undladelse, har leverandøren ret til en tilsvarende forlængelse af

leveringstiden eller ret til at hæve aftalen. Skulle en begivenhed

som ovennævnte bevirke, at opfyldelse af leverandørens

leveringsforpligtelser fordyres for leverandøren, er leverandøren

dog forpligtet til at gennemføre disse, såfremt bestilleren erklærer at

ville skadesløs holde leverandøren ved betaling af den af

leverandøren beregnede merpris.

4.3. Leveringsstedet er leverandørens forretningslokale bortset fra

pladskøb, hvor leveringsstedet er bestillerens forretningslokale Al

forsendelse ud over pladsens grænser sker for bestillerens regning,

jf. pkt. 2.4., og risiko. Leverandøren er forpligtet til på bestillerens

anmodning og for dennes regning, jf. pkt. 2.4., at tegne ønsket

transportforsikring.

5. BETALING

5.1. Medmindre andet er aftalt, skal betaling ske inden 8 dage efter

fakturadato.

5.2. Der på løber rente fra forfaldsdagen med leverandørens til

enhver tid gældende rente.

5.3. På leverandørens anmodning er bestilleren til enhver tid pligtig

at stille bankgaranti til sikkerhed for betaling. Fremsættes

anmodningen efter aftalens indgåelse, er leverandøren forpligtet til

at friholde bestilleren for enhver udgift forbundet hermed.

5.4. Er bestillerens forhold årsag til, at en aftale ikke kan

gennemføres kontinuerligt, er leverandøren berettiget til delvis

fakturering.

5.5. Leverandøren gør opmærksom på, at vi vil kræve betaling på

forskud ved nye kunders første ordre. Det er derfor ikke muligt at få

tilsendt faktura ved allerførste køb.

6. EJENDOMSRET, OPHAVSRET, M.V.

6.1. Leverandørens skitser, layout, rentegning, tekstforslag o.l.,

uanset med hvilken teknik disse er fremstillet, og uanset på hvilken

måde de opbevares tilhører leverandøren og må ikke uden

leverandørens godkendelse overlades til tredjemand.

6.2. Hvad leverandøren har tilvejebragt eller ladet tilvejebringe til

brug for leverancen, det være sig forarbejder eller mellemprodukter

såsom reproduktions- og trykmedia, uanset med hvilken teknik

disse er fremstillet, og uanset på hvilken måde de opbevares, samt

værktøj som f.eks. stanse- præge- eller svejseværktøj er

leverandørens ejendom og kan ikke efter arbejdets udførelse

kræves udleveret. Dette gælder uanset om det tilvejebragte måtte

være særskilt faktureret.

6.3. Det i pkt. 6.2. omhandlende må alene anvendes til arbejder for

bestilleren og opbevares kun efter aftale herom.

7. FORSINKELSE

Indtræder forsinkelse er bestilleren med det af pkt. 4.2. følgende

forhold kun berettiget til at hæve aftalen, såfremt han samtidig med

aftalens indgåelse har præciseret betydningen af, at levering sker til

nøjagtig bestemt tid.

8. MANGLER/REKLAMATIONER

8.1 Leverandøren har intet ansvar for fejl, som bestilleren ikke

skriftligt har rettet i korrektur eller prøvetryk.

8.2 Mindre afvigelser fra godkendt prøve eller aftalt specifikation

berettiger ikke bestilleren til prisafslag eller til at nægte at modtage

det bestilte.

8.3. Leverandøren har ret til en mer- eller mindrelevering på indtil

10% af aftalt oplag. I de tilfælde, hvor papir eller andet materiale er

fremstillet specielt til ordren af andre end leverandøren, har

leverandøren ret til en rimelig mer- eller mindrelevering ud over

10% af aftalt oplag, dog højst svarende til materialeleverandørens

leveringsbetingelser.

8.4. Viser leverancen sig at være mangelfuld, er bestilleren pligtig til

straks at reklamere herover. Undlades reklamation, eller reklamerer

bestilleren for sent, mister bestilleren adgangen til at gøre manglen

gældende. Leverandøren er berettiget til at afhjælpe en mangel,

såfremt dette kan ske inden rimelig tid.

8.5. Såfremt bestilleren selv tilvejebringer papir eller andet til

leverancen, hæfter leverandøren ikke for fejl eller mangler, der kan

henføres dertil.

8.6. Ved evt. mangel eller reklamation, er kunden pligtig til senest

inden 10 dage at oplyse dette. Undlades reklamation, eller

reklamerer bestilleren for sent, mister bestilleren adgangen til at

gøre manglen gældende. Leverandøren er berettiget til at afhjælpe

en mangel, såfremt dette kan ske inden rimelig tid.

8.7 Samtlige garantier på bildekorationer, bilindpakninger, skilte

mm. frafalder ved ejerskifte.

8.8 Reklamationer og mangler udbedres altid på Bilfolie ApS

adresse i Herning, med mindre andet er aftalt.

9. ANSVAR

9.1. I tilfælde af forsinkelse og i tilfælde af mangler ved det

leverede, har leverandøren intet ansvar, hvor forsinkelsen eller

manglen skyldes fejl i eller beskadigelse af produktionsudstyr, der

bevisligt har forårsaget forsinkelse eller beskadigelse af

produktionen. I tilfælde af arbejdskonflikter af enhver art og i øvrigt

enhver omstændighed som leverandøren ikke er herre over, såsom

brand, vandskade, naturkatastrofer, krig, mobilisering eller

uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering,

beslaglæggelse, oprør, uroligheder, valutarestriktioner, mangel på

transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner på drivkraft,

eksport- og importforbud og anden lignende force majeure

situation.

9.2. Forsinkelse eller mangelfuld leverance er omfattet af den i pkt.

8.1. omhandlende ansvarsfrihed. Hvis årsagen til

underleverandørens forsinkelse eller manglende udførelse er en af

de i pkt. 8.1. nævnte omstændigheder eller virksomhedens ophør.

9.3. I tilfælde af forsinkelse af eller i tilfælde af mangler ved det

leverede hæfter leverandøren ikke for bestillerens driftstab, tab af

avance eller andet indirekte tab herunder tab som følge af

bestillerens retsforhold over for tredjemand jf. dog pkt. 8.4.

9.4. Leverandøren er ansvarlig i tilfælde af, at et leveret produkt

forårsager personskade eller volder skade på ting, hvis den

pågældende genstand efter sin art sædvanligvis er beregnet til

ikke- erhvervsmæssig benyttelse og hovedsagelig er anvendt af

skadelidte i overensstemmelse hermed. Leverandøren er kun

ansvarlig for erhvervstingskade, hvis det dokumenteres, at skaden

skyldes at han eller hans folk har begået fejl, der ikke burde have

været afværget ved bestillerens kontrol af de leverede produkter.

Leverandøren er dog aldrig ansvarlig for skade der forvoldes på

bestillerens eller andres produktion på produkter, der emballeres i/

etiketteres med de leverede produkter, eller på ting i hvis

fremstilling disse produkter indgår, medmindre det vareudstyr

derunder formgivning eller andet der kan være underkastet

tredjemands rettigheder. Pådrager leverandøren sig ansvar overfor

tredjemand i anledning af bestillerens manglende hjemmel til

udnyttelse af tredjemand tilkommende rettigheder, holder

bestilleren leverandøren skadesløs for et sådant ansvar.

9.5. Leverandøren har intet ansvar for tab eller beskadigelse af

ejendom, som f.eks. originaler, materialer o.l. som ikke er

leverandørens men som er overladt denne af bestilleren med

henblik på løsning af en aftalt opgave, eller med henblik på

opbevaring, herunder på opbevaring af arbejder leverandøren har

udført jf. pkt. 2.5. . Leverandøren er dog ansvarlig, såfremt det

godtgøres at tabet eller beskadigelsen skyldes grov uagtsom

adfærd udvist af leverandøren eller hans folk. Bestilleren må selv

sørge for forsikring af genstanden imod skade og undergang.

dokumenteres at der fra leverandørens side er handlet med grov

uagtsomhed. Leverandøren hæfter aldrig for driftstab, avancetab,

og andet indirekte tab. I tilfælde af, at leverandøren i anledning af

en erhvervstingskade bliver pålagt et ansvar over for tredjemand,

der rækker ud over de fastsatte grænser for leverandørens ansvar,

er bestilleren pligtig at holde leverandøren skadesløs herfor såvel

som for sagsomkostninger.

9.6. Leverandøren har intet ansvar for bestillerens manglende

hjemmel til reproduktion, mangfoldiggørelse eller udgivelse af skrift,

billeder, tegninger, mønstre, illustrationer, tekster, varemærker,

andre forretningskendetegn og øvrigt.

10. UNDERLEVERANDØRER

Leverandøren er berettiget til helt eller delvis at lade arbejde udføre

hos underleverandører.

11. KØBELOVEN

Dansk lovgivning herunder Købeloven finder anvendelse på

nærværende aftale i det omfang retstilstanden ikke er fastlagt i

aftalens tekst eller i nærværende salgs- og leveringsbetingelser. En

eventuel tvist vedrørende aftalens fortolkning eller vilkårenes

opfyldelse og håndhævelse kan alene indbringes for danske

domstole i overensstemmelse med danske værnetingsregler.